Den anden dag.. oplevede jeg et af de moments, øjeblikke - hvad I nu vil kalde det, hvor man oplever følelsen af at være heldig, at være glad for det man har, og ikke mindst glad for de mennesker der er omkring en.
Oftest er de øjeblikke ikke tilrettelagt, de kommer bare ud af den blå luft.
Her den anden dag, da vi kørte hjem, mine to søstre og jeg.. sad vi og skrålede til Medinas sang - ensom. Det lød ualmindeligt dårligt, men det var en rar følelse der gik igennem hele kroppen. At vi 3 søstre var et, vi var sammen om noget (godt nok kun at synge ensom).
Men det var en følelse af at jeg holder meget af dem, og at vi har noget helt unikt.
Kender nogle den følelse?
Den er svær at forklare...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar